Vinter & Vadehav # VIII

Hønens spids under hård kuling. Sydspidsen på Fanø er et spændende sted at

opleve Vadehavets store entreprenør, stormfloden. Når havet skyller ind over de

lavtliggende strandenge og klittoppe, får man her et godt indtryk af områdets

DNA. Uden oversvømmelserne ville dette landskab ikke vokse. Det er

umiddelbart et paradoks. Men vandet fragter sand, slik og organisk materiale

ind overlandskabet, hvis hårdføre planter tilbageholder meget af det. Derved

vokser terrænet i højden. Jeg har forsøgt at tegne eller i det mindste skitse Hønen

under storm i mange år. Under udførelsen af denne akvarel slog det mig, at min

grænse for under hvilke forhold jeg føler mig i stand til at male under, faktisk

har rykket sig ikke så lidt. Det har været målet af afprøve den grænse i nogle år, og

en vigtig del af ideen med Vinter & Vadehav.

Selv de mest ydmyge træer kan udgøre et motiv eller en del af det. Syd for

Pælebjerg på Fanø har en bevoksning med glansbladet hæg bredt sig mellem

de spredte birketræer. Hæg er ikke hjemmehørende i Danmark og kan ændre

grundlæggende på økosystemet i f.eks. klitterne, hvis de breder sig. Naturstyrelsen

har derfor sat geder til at æde sig igennem buskene, der efterhånden er

bidt godt ned. Klitterne lå i skygge her på den solrige eftermiddag. Solens stråler

ramte forgrunden, hvis våde grene reflekterede lyset smukt.

Frosten gør det til en udfordring at male. Både fordi fingrene bliver følelsesløse og især fordi, vandet og farven fryser.

Skitsede hurtigt udsigten over Vidåen mod Bjerremark, den store marskgård på kanten af Ubjerg. 

Med kul og hastige penselstrøg. 

Storspover ved Rømødæmningen.

Havørne på diget ved Nørresø. Malet i frost. Det endelige billede her er resultatet, efter at den frosne akvarelfarve på papiret tøede op i bilen på vej hjem og arbejdede videre med mit motiv. Vejret og omstændighederne omkring feltarbejdet spiller meget aktivt med.

Detalje fra ørnemotivet. Både frosten og den optøede og siden tørrede farve har sat smukke strukturer, man aldrig kunne skabe ved tegnebordet.

Motivet, som det tog sig ud på diget i frossen tilstand.

Zoomer man helt ind på diget i baggrunden, kan man ane to små pletter mellem de to små

bebyggelser til højre i horisonten.

Billedet snyder en smule. Der er ikke så langt ud til ørnene, som det

ser ud til og med teleskopets 50 gange forstørrelse, var det en god ørneoplevelse. Men Nørresø

er bare fantastisk og nærmest sikker, når det gælder havørne.

 

I løbet af de tre vintermåneder vil jeg prøve at skildre den kolde årstid i Vadehavet med pensel, papir og lidt ord om landskaberne, fuglene og om tankerne bag de enkelte billeder.

Løbende præsenteres skitser og akvareller her på siden. Når foråret banker på, arrangeres en endagsudstilling med værkerne, hvor også en lille bog i et lille eksklusivt oplag på hundrede eksemplarer vil udkomme.