Vinter & Vadehav #IV

Billederne har levet deres egne liv i den forgange uge. Uagtet mine intentioner,

 ville de udvikle sig temmelig ekspressivt. Måske også et resultat af det ustadige

 vejr og de hastige skift i lys i skygge.  Som her på Fanøs sydspids en sen

 eftermiddag. Farverne ændredes lynhurtigt med den nedgående sol.

 Vaden fremstår meget mørk under sådanne forhold. Den vintervisne hjelme

 stod som et varmt flammehav over de nydanne klitter.

 Arbejdede så hurtigt, jeg kunne.

En af mine gamle lærermestre ud i fugle- og naturkunsten, Niels Peter Andreasen fra Møn, har besøgt mig på Fanø. Niels Peters virke er i høj grad forbundet med vandrefalken, som han fulgte og bevogtede tæt, da landets sidste par i 1970´erne ynglede på Møns Klint. Insekt- og sprøjtegifte, der ophobede sig i fødekæden havde på det tidspunkt reduceret rovfuglebestandene i hele den vestlige verden. Sammen med beskydning, efterstræbelse og ægtyveri betød det den rene udryddelse af flere arter i store dele af Europa.

Først med udfasningen af de mest skadelige (!) insektgifte og fredning af rovfuglene, begyndte det i 1990´erne at gå frem igen. Og da de første falke vendte tilbage til Møn og Danmark efter en generations tid, var Niels Peter klar til at følge dem igen. Og ligesom i 70´erne har han tegnet, malet og skrevet om dem lige siden. Jeg ejer selvfølgelog både hans tidlige bog fra omkring det år, hvor jeg blev født og det store (livs)bogværk om falkene og de mange rejser, der udkom for 4-5 år siden. Begge er bøger, som får enhver til at føle en dyb respekt for falke, rovfugle og naturen som sådan. Og Selvfølgelig var vi ude at finde en Fanø-vandrefalk. Men  der har også været tid til gode samtaler om teknikker, malemåder og inspiration.

Niels Peter lægger sidste hånd på et billede fra Hønen.

Sneum Ås udløb i Vadehavet. Jeg har tidligere, da jeg boede på fastlandet, tilbragt utallige dage og timer ved Sneum Sluse og klæggravene bag diget. At nyde udsigten mod syd fra forlandet er derfor lidt som at komme hjem.

Vandrefalk pudser sig. Skideneng, tæt ved Nordby, huser altid en

falk på denne årstid. Akvarel- og kulskitse.

Høneengen, Sønderho.

Vaden ud for Hønen, Sønderho. Med de gamle pæle fra tidligere kystbeskyttelesforsøg.

Selvom kysten her aktuelt rykker lidt tilbage, modtager landskabet omkring øens sydspids

årligt langt mere sand fra havet, end det mister.

I løbet af de tre kommende vintermåneder vil jeg prøve at skildre den kolde årstid i Vadehavet med pensel, papir og lidt ord om landskaberne, fuglene og om tankerne bag de enkelte billeder.

Løbende præsenteres skitser og akvareller her på siden. Når foråret banker på, arrangeres en endagsudstilling med værkerne, hvor også en lille bog i et lille eksklusivt oplag på hundrede eksemplarer vil udkomme.