Vinter & Vadehav #III

Hamburger Hallig. En kold dag i de tyske Vadehav

Den første december- og vinteruge er gået. Mildt, blæsende og med dramatiske skyer på himmelen. Men også dage med heldagsregn og tåge.
Besøgte det nordtyske Vadehav på en solrig dag, hvor vinden dog viste sig at være en udfordring. Billedet herover malede jeg på diget ved Hamburger Hallig, omgivet af alt for meget fårelort, som det er typisk for digernes landskab. Man må ikke være sart. Akvarelpapiret blev, da billedet næsten var færdigt og farven stadig våd, revet ud af sine klemmer og fløj hen ad diget. Fik det fanget, inden det fløj helt væk. Himmelen over det store landskab var fyldt med bramgæs, og en havørn fik på et tidspunkt samtlige gås på halvøen på vingerne. En flok bjerglærker fløj frem og tilbage nedenfor mig ved digefoden, mens jeg kunne iagttage vandet stige hurtigt i kanaler og render og ind over marskengene. Vinden pressede på, og selvom jeg gerne ville se, hvor meget af terrænet, der ville blive oversvømmet, måtte jeg videre.

Lidt mod syd ligger den imponerende Beltringharder Koog, en ung kog, meget lig vores egen Margrethekog. Et inddiget område, der er indrettet med digesikkerhed for øje, men med vand og derfor masser af fugle. Denne dag fangede især over 20 sølvhejrer mine øjne. Blandt ænderne i vandet omkring de hvide hejrer dukkede adskillige små skalleslugere op. De er også hvide, men med sorte skarpe tegninger omkring øjne, i nakken og hen ad siden. De er enormt smukke. Ideen til et billede af de hvide fugle sammen var født, men at male dem i sort blæk synes måske pudsigt. Ikke desto mindre kunne hele scenens stemning med skarpt sollys og tydelige skygger bedst indfanges med nogle hastige og brede penselsstrøg med blæk i forskellige toner. De kolde fingre duede alligevel ikke til detaljearbejde.

Sølvhejrer & små skalleslugere. Beltringharder Koog.

Grønbenet rørhøne i kanalen nedenfor det store pumpehus ved
Lægan. De nøgne træer omkring pumpehuset spejlede sig i
vandet, der blev farvet gyldent af dagens sidste lys.
Og rørhønen sejlede på tværs af det hele.

Da vinter er lig med korte dage, hvor lyset slukker ud på eftermiddagen, tilbringer jeg som regel mere tid i atalieret. Jeg henter stadig inspirationen og ideerne gennem de udendørs oplevelser, og feltskitser danner altid grundlaget for de færdige billeder, som så kan gro ud af andre teknikker, der faktisk kræver indendørs faciliteter. Såsom radering eller anden form for grafik.

Ørnene nedenfor oplevede jeg gennem håndkikkerten fra bilen i en kort stund ved Ballum Enge. De imponerende store fugle baksede rundt på jorden sammen, inden de fløj ind over gårdene på gestkanten på randen af marsken. Jeg fik kun lavet et par hurtige skitser af fuglene, men motivet havde en form for potentiale. Koldnålsraderingen lægger ikke op til detaljeret arbejde, men man kan med fordel tænke i kontraster og en vis forenkling. Jeg vil arbejde lidt videre med raderingen, men dette er det 2. prøvetryk.



Havørne ved Ballum. Koldnålsradering. Prøvetryk.