Linoleumstryk af havørne

De endelige havørnetryk på rad og række.

 Vinter på Fanø er lig med blæst og regn, og det er en udfordring at tegne i længere tid af gangen under åben himmel. Men så kan man bruge tid på billeder af en anden type og bruge nogle af de mange skitser fra året, der gik, til et eller andet. De flerfarvede linoleumstryk kræver mange arbejdsgange, og det tager lang tid, inden man ser resultatet. Og det er før sket, at mange timers arbejde er spildt...eller i hver fald måtte betragtes som "gode erfaringer". Havørnene, der i efteråret og i den første halvdel af vinteren stadig optræder på Fanø i antal, der ikke er set før, har jeg skitset og malet adskillige gange. Efterhånden opstod ideen til et linoleumstryk, som nu, efter et par måneders arbejde "on off", er færdigt. Herunder beskriver jeg arbejdet med trykket. Fra ide, skitse til det endelige resultat.







Inspirationen til trykket opstod efter en eftermiddag i selskab med tre ørne, der var gået til overnatning ud på eftermiddagen i den vestlige del af klitplantagen. Ørnene holder af at sidde højt, og det ser ud som om, at de nogle gange må kæmpe for at holde balancen. I hvert fald sidder de nogle gange med de enorme vinger foldet ud og halen spredt. Sådan sad en gammel lyshovedet ørn, da dagens sidste sol ramte den fra vest i nogle få minutter. Baggrunden var dramatisk mørkelilla, og der var optræk til regn. Flere ørne kom til, og selvom der er høje træer nok på stedet, søgte de alle hen til den allerede ankomne fugl. De mørke og spættede yngre fugle forsøgte endda at tage præcis den gamles plads i toppen. Men efter lidt flytten rundt satte alle sig tilrette ganske tæt ved hinanden. Jeg tegnede lidt studier af ørnene sammen med en skitse af landskabet set mod vest og den nedgående sol. Især ørnen med de udslåede vinger på den dramatiske baggrund af regnfulde skyer forfulgte mig og har udgjort grundideen til linotrykket.

Akvarelskitserne fra felten, en eftermiddag i november.

Både skitserne fra denne oplevelse og et kig på en stribe andre hastige streger fra andre ørnedage indgik som elementer i et endeligt forlæg til brug for trykket. At ørnene sidder tæt sammen, ville man normalt betragte som et billedkunstnerisk greb, men her er det faktisk en gengivelse af situationen, man kan iagttage på fuglenes overnatningsplads. De klumper sig rent faktisk sammen! Den kolde mørke baggrund tænker jeg, kan stå fint op mod de lyse hoveder på de gamle ørne. Den ide fastholder jeg.

Den endelige skitse til trykket. Til højre små afprøvninger af  kompositionen.

Skitsen rentegnes i sin mest forenklede udgave til linoleumspladen. Jeg ved nu præcis, hvad der skal være hvidt, gult, blåt og brunt.

Efter at have skåret alle de felter væk, som skal fremstå hvide (som højlys på ørnene), trykker jeg en stribe ark i okkergul farve. Herunder ses samlingen, da jeg også har trykt den blå farve ovenpå flere af eksemplarerne. Nu begynder motivet at tage form. Men hver gang jeg skal have det enkelte ark igennem pressen, kan det gå galt, og nogle må kasseres undervejs.

Motivet bindes endeligt sammen med den sidste brune trykgang. For hver farve, der trykkes, har jeg arbejdet med pladen. De flader, der allerede er trykt i deres endelige farve, skal skæres væk. Men nu bliver det spændende. At løfte de første ark med den sidste farve fra pladen giver altid lidt et kick. Jeg holder meget af den kreative proces, hvor man må forenkle og skære helt til benet og forsøge at ramme fuglenes udtryk uden detaljer, men i flader. Noget af det tager man med sig videre over i tegningerne og akvarellen. At finde ind til det mest karakteristiske hos arterne er en kilde til evig fordybelse.